RFID i Danmark 2013!

Årets RFID konference den 30. maj på IT-Universitetet i København.

Tak for en vellykket konference

Præsentationerne er nu blevet lagt op, se dem her

For tredje gang afholder RFID i Danmark sin årlige konference.

Konferencen er det årlige samlingspunkt for alle, der beskæftiger sig med RFID teknologier – men det er også en enestående mulighed for alle andre til at stifte nærmere bekendtskab med hvilke fordele både private og offentlige virksomheder kan opnå ved anvendelse af teknologierne.

RFID i Danmark har en meget bred og anvendelsesorienteret opfattelse af hvad RFID er. RFID, NFC, Sensor Networks og RTLS bliver alle dækket på konferencen og IT-Universitetet giver dig mulighed for selv at prøve deres udviklede Talking Badge, der er baseret på identifikation ved hjælp af Blue Tooth. Læs mere om det her.

Fokus er ikke på selve teknologien, men på hvordan virksomheder opnår økonomiske fordele og på konferencen vil der være mulighed for at høre både nationale og internationale præsentationer af over 20 virksomheders resultater og erfaringer. På konferencen vil du kunne høre præsentationer, der for første og nok eneste gang vil blive præsenteret i Danmark. Se mere om præsentationerne under PRÆSENTATIONER.

Igen i år vil der på konferencen være den største samlede RFID-udstilling, hvor leverandørerne står klar til at fortælle, demonstrere og svare på spørgsmål. Listen over udstillere vil blive ajourført under UDSTILLERE.

Det nye på årets konference er afviklingen af en række emnespecifikke workshops. Ideen er at hvis man ikke kan/vil bruge en hel dag på konferencen, kan man vælge kun at tilmelde sig til en workshop og samtidig få frokost og adgang til udstillingen med i prisen. Deltager man i hele konferencen er deltagelse i workshops inkluderet i prisen. Læse mere om de enkelte workshops under WORKSHOPS.

Det samlede overblik over dagen får du under AGENDA og du kan allerede nu tilmelde dig nu under REGISTRERING.